Medlemskab af Ho grundejerforening

 

Vedtægternes § 3.  om Medlemskab:

 

Stk. 1.For ejere af sommerhusgrunde i Ho-området, såvel bebyggede som ubebyggede, der er forpligtede til medlemskab, registreres dette automatisk.

Stk. 2.Medlemsskabet kan herefter hverken fra foreningen eller medlemmets side opsiges.

Stk. 3.Ved afhændelse af ejendom ophører medlemskabet, og foreningen etablerer et medlemskab for den nye ejer med virkning fra overtagelsesdagen.

Stk. 4.For ejere af sommerhusgrunde i Ho-området, såvel bebyggede som ubebyggede, der ikke er forpligtede til medlemskab kan medlemskab frivilligt registreres ved henvendelse til et medlem af bestyrelsen eller til administrator af foreningen.

Stk. 5.For ejere med skøde på flere sommerhusejendomme – såvel bebyggede som ubebyggede – etableres et medlemskab for hver ejendom.

Stk. 6.Et passivt medlemskab, uden stemmeret, kan tegnes for ejere med skøde på såvel bebyggede som ubebyggede ejendomme, som ikke er klassificerede som sommerhuse, men beliggende i sommerhusområderne.

Kontingent

Kontingent fastsættes hvert år på generalforsamlingen i maj måned, gældende for det efterfølgende år. Kontingentet opkræves af Varde Kommune, sammen med ejendomsskatten.

Kontingentet udgør i 2025:

Aktivt medlemskab - kr. 750,-

Passivt medlemskab - kr. 650,-

Ved ønske om aktivt eller passivt medlemsskab, eller vejbidrag, kontaktes bestyrelsen